I. OVERSIGT
I kølvandet pÃ¥ de 11. September terrorangreb pÃ¥ USA var opmærksom pÃ¥ de ældgamle, hemmelighedsfuld og globe-spænder banksystemet udviklet i Asien og kendt som “Hawala” (for at ændre pÃ¥ arabisk). Det er baseret pÃ¥ en kortsigtet, fradragsberettigede, omsættelige, egenveksel (eller veksel) kaldet “Hundi”. Mens ikke begrænset til muslimerne, er det kommet til identificeres med “Islamisk bankvirksomhed”.
Islamisk lov (Sharia’a) regulerer handel og finansiering i Fiqh Al Mua’malat, (transaktioner blandt mennesker). Moderne islamiske banker er overvÃ¥get af sharia Supervisory Board af islamiske banker og institutioner (“The sharia Udvalget”).
Shiitiske “Islamiske love efter Fatawa af Ayatullah al Uzama Syed Ali al-Husaini Seestani” har dette at sige om Hawala Bank:
“2298. Hvis en skyldner dirigerer hans kreditor til at indsamle hans gæld fra den tredje person, og kreditor accepterer ordningen, den tredje person, ved afslutningen af alle betingelser for at blive forklaret senere, bliver skyldneren. Derefter, kreditor kan ikke forlange sin gæld fra den første debitor.”
Profeten Muhammad (en grænseoverskridende forhandler af varer og rÃ¥varer af profession) fremmet den frie bevægelighed for varer og udviklingen af markeder. Mange muslimske lærde skældte mod hamstring og skadelige spekulation (marked sving og manipulation kendt som “Gharar”). Muslimer var først til at bruge egenveksler og tildeling eller overdragelse af fordringer via veksler (“Hawala”). Blandt moderne bank instrumenter, kun flydende og derfor usikker, rentebetalinger (“Riba” og “Jahala”), futures-kontrakter og forfaitering er ildeset. Men adræt muslimske handlende nemt og ofte omgÃ¥ disse religiøse begrænsninger ved at oprette “syntetisk Murabaha (kontrakter)” identisk med vestlige frem og futures kontrakter. Faktisk, den eneste lov overførsel eller handel med gæld (til forskel fra de underliggende rÃ¥varer eller varer) er under Hawala.
“Hawala” bestÃ¥r af overførsel af penge (som regel pÃ¥ tværs af grænserne og for at undgÃ¥ skatter eller behovet for at bestikke embedsmænd) uden fysisk eller elektronisk overførsel af midler. Vekselerere (“Hawaladar”) modtage kontanter i ét land, ingen stillede spørgsmÃ¥l. Korrespondent hawaladars i et andet land undvære en identiske beløb (minus minimale gebyrer og provisioner) til en modtager eller sjældnere, til en bankkonto. E-mail eller brev (“Hundi”) transporterer kurerer bruges til at formidle de nødvendige oplysninger (mængden af penge, det der skal betales pÃ¥ datoen) mellem Hawaladars. Afsenderen giver modtageren kode ord (eller numre, for eksempel serienumre af sedler), en digital krypteret besked, eller aftalt signaler (som hÃ¥ndtryk), skal bruges til at hente pengene. Store Hawaladars bruge en kæde af mellemhandlere i byer rundt om i verden.
Men de fleste Hawaladars er smÃ¥ virksomheder. Deres Hawala aktivitet er en bibeskæftigelse eller sort operation. “Edith” (verbale aftaler) erstatning for visse skrevet poster. I større operationer er der menneskelige “memorizers”, der tjener som smagsdommere i tilfælde af tvist. Hawala-systemet kræver ubegrænset tillid. Hawaladars er ofte medlemmer af samme familie, landsby, klan eller etnisk gruppe. Det er et system, der er ældre end Vesten. Den gamle kinesiske havde deres egen “Hawala” – “fei qian” (eller “flyvende penge”). Arabiske handlende brugte det til at undgÃ¥ at blive bestjÃ¥let pÃ¥ Silkevejen. Snyd er straffet af effektiv ex-kommunikation og “tab af ære” – svarende til en økonomisk dødsdom. Fysisk vold er sjældnere men ikke uhørt af. Vold tider ogsÃ¥ bryder ud mellem penge modtagere og røvere, som er efter de enorme mængder af fysisk kontante skvulpende om systemet. Men disse, ogsÃ¥, er sjældne begivenheder, sÃ¥ sjældne som bankrøverier. Et resultat af denne effektive sociale forordning er, at rÃ¥vare-forhandlere i Asien Skift hundredvis af millioner af amerikanske dollars pr. handel baseret udelukkende pÃ¥ tillid og den verbale engagement af deres kolleger.
Hawala ordninger der anvendes til at undgÃ¥ told, forbrugsafgifter og andre handelsrelaterede afgifter. Leverandører give importører med lavere priser pÃ¥ deres fakturaer, og fÃ¥ betalt forskel via Hawala. Legitime transaktioner og skatteunddragelse udgør hovedparten af Hawala operationer. Moderne Hawala netværk opstod i 1960 og 1970 ‘s til at omgÃ¥ officielle forbud mod guld import i Sydøstasien og for at lette overførslen af hÃ¥rdt tjente løn af udlændinge til deres familier (“hjem pengeoverførsler”) og deres omdannelse til priser mere gunstige (ofte dobbelt) end regeringens. Hawala giver en billig (det koster c. 1% af beløbet, der overføres), effektiv og friktionsfri alternativ til morbid og korrupte indenlandske finansielle institutioner. Det er Western Union uden hi-tech gear og de enorme transfersummer.
Desværre har blevet disse netværk kapret og kompromitteret af narkohandlere (hovedsagelig i Afganistan og Pakistan), korrupte embedsmænd, efterretningstjenester, hvidvasker penge, organiseret kriminalitet og terrorister. Pakistanske Hawala netværk alene flytte op til 5 milliarder amerikanske dollars årligt skønnes af Pakistans finansminister Shaukut Aziz. I 1999 identificerede institutionelle Investor Magazine 1100 penge mæglere i Pakistan og transaktioner, der løb så højt som 10 millioner amerikanske dollars stykket. I modsætning til stereotyper styres de fleste Hawala netværk ikke af araberne, men af indiske og pakistanske udlændinge og indvandrere i Golfen. Hawala netværk i Indien har været brutalt og hensynsløst revet ned af Indira Ghandi (under den nødsituation regime indført i 1975), men indiske borgere stadig spiller en stor rolle i internationale Hawala netværk. Lignende netværk i Sri Lanka, Filippinerne, og Bangladesh har også udryddet.
OECDS Finansielle Aktionsgruppe (FATF) siger, at:
“Hawala fortsat er en væsentlig metode for et stort antal virksomheder af alle størrelser og enkeltpersoner til at tilbageføre midler og købe guld… Det foretrækkes fordi det normalt koster mindre end flytte midler gennem banksystemet, det fungerer 24 timer pr. dag og hver dag i Ã¥ret, det er stort set helt pÃ¥lidelig, og der er minimal papirarbejde kræves.”
(Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD), “rapport om penge hvidvaskning af typologier 1999-2000,” finansielle aktionsgruppe, FATF-XI, 3 februar 2000 pÃ¥)
Hawala netværk indgÃ¥ nøje i islamiske banker over hele verden og til commodity trading i Sydasien. Der er mere end 200 islamiske banker i USA alene, og mange tusinder i Europa, nord og Syd Afrika, Saudi-Arabien, Golfstaterne (især i frizoner i Dubai og i Bahrain), Pakistan, Malaysia, Indonesien og andre sydøstasiatiske lande. Ved udgangen af 1998, den Ã¥benlyse (Læs: toppen af isbjerget) forpligtelser af disse finansielle institutioner udgjorde til 148 milliarder amerikanske dollars. De dabbled i udstyr Udlejning, fast ejendom leasing og udvikling, virksomhedens egenkapital, og handel/struktureret handel og rÃ¥varer finansiering (normalt i konsortier kaldet “Mudaraba”).
Mens tidligere begrænset til den arabiske halvø og til syd- og Østasien, blev denne tilstand af traditionel bankvirksomhed virkelig international i 1970 ‘ erne, efter de hidtil uset flow af rigdom for mange muslimske nationer Oliechockene og fremkomsten af asiatiske tigre. Islamiske banker sammen med selskaber, de multinationale selskaber og banker i Vesten til at finansiere olieudvinding og boring, minedrift og agroindustrien. Mange førende advokatfirmaer i vest (sÃ¥som Norton Rose, Freshfields, Clyde og Co. og Clifford Chance) har “Islamiske Finance” hold, som er bekendt med Islam-kompatible kommercielle kontrakter.
II. HAWALA OG TERRORISME
Seneste antiterrorlovgivning i USA og Det Forenede Kongerige tillader regeringen agenturer til regelmæssigt at overvÃ¥ge og inspicere virksomheder, der er mistænkt for at være et skalkeskjul for banksystemet ” Hawala” gør det en forbrydelse at smugle mere end $10.000 i kontanter over USA grænser, og bemyndiger Treasury secretary (og dens finansielle forbrydelser hÃ¥ndhævelsesnettet – FinCEN) at stramme registrering og rapportering regler for banker og finansielle institutioner i USA. En ny Inter-Agency udenlandske Terrorist Asset Tracking Center (FTAT) blev oprettet. En 1993 døende foreslÃ¥ede lov, der kræver USA-baserede Halawadar til at registrere og rapportere mistænkelige transaktioner kan genoplives. Disse forholdsvis radikale foranstaltninger afspejler den overbevisning, at al-Qaeda-netværket af Osama bin Laden bruger Hawala-systemet til at hæve og flytte penge pÃ¥ tværs af nationale grænser. En Hawaladar i Pakistan (Dihab Shill) blev identificeret som finansmand i angreb pÃ¥ de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998.
Men USA er ikke det eneste land står over for terrorisme finansieres af Hawala netværk.
Et par måneder siden, anholdt Delhi politiet, den indiske regering Enforcement Direktoratet (ED), og den militære efterretningstjeneste (MI) seks Jammu Kashmir islamiske Front (JKIF) terrorister. Arrestationerne førte til udsættelse af en enorm web Hawala institutioner i Delhi, hjulpet og tilskyndet, nogle siger, af ISI (Inter Services intelligens, Pakistans sikkerhedstjenester). Hawala netværk blev brugt til at kanalisere penge til terrorgrupper i den omstridte Kashmir-dalen.
Heldigvis, den fælles opfattelse at Hawala finansiering er papirløse er forkert. Overførsel af oplysninger om midler ofte efterlader digital (dog stærkt krypteret) stier. Kurerer og “kontrakt memorizers”, guld forhandlere, RÃ¥varegrossister, transportvirksomheder og pengeudlÃ¥nere kan pÃ¥gribes og forhørt. Skriftlig og fysisk, bogstaver er stadig den foretrukne transportform kommunikation blandt smÃ¥ og mellemstore Hawaladars, der ogsÃ¥ altid ty til yderst detaljerede enkelt indgang bogholderi. Og pludselige tilsynekomst og forsvinden af bankindestÃ¥ender stadig skal forklares. Desuden, omfanget af de involverede beløb indebærer i samarbejde med off shore banker og mere etablerede finansieringsinstitutter i Vesten. SÃ¥danne pengestrømmene pÃ¥virker de lokale penge markeder i Asien og øjeblikkeligt afspejler sig i renten, der gælder for hyppige lÃ¥ntagere, sÃ¥som grossister. Forbrug og forbrugsmønstre ændre mærkbart efter sÃ¥danne tilstrømning. De fleste af pengene ender i prime verden banker bag spinkelt business facader. Hackere i Tyskland pÃ¥stod (uden at levere bevis) til har infiltreret Hawala-relaterede bankkonti.
Problemet er, at banker og finansielle institutioner- og ikke kun i dodgy offshore skattely (“sorte huller” i lingo) – musling og nægte at videregive oplysninger om deres klienter. Bankvirksomhed er i vid udstrækning et spørgsmÃ¥l om skrøbelige tillid mellem bank og kunde og stramme hemmeligholdelse. Bankfolk er tilbageholdende med at underminere enten. Banker brug mainframe computere, som kan sjældent blive hacket gennem cyberspace og kan blive kompromitteret kun fysisk i tæt samarbejde med insidere. Den shadier bank – mere formidable sit digitale forsvar. Brugen af nummererede konti (forbudt i Østrig, f.eks., først for nylig) og pseudonymer (stadig muligt i Lichtenstein) komplicerer spørgsmÃ¥l. Bin Ladens konti er usandsynligt at bære hans navn. Han har samarbejdspartnere.
Hawala netværk bruges ofte til at hvidvaske penge eller at unddrage sig skat. Selv nÃ¥r de anvendes til lovlige formÃ¥l, for at sprede risikoen involveret i overførsel af store summer, Hawaladars anvender teknikker lÃ¥nt fra hvidvaskning af penge. Indskud er fragmenteret og kabling til hundredvis af banker i verden over (“stjerne”). Nogle gange ender pengene i hensyn til oprindelse (“boomerang”).
Dermed fokus på clearing- og afviklingssystemer betalingssystemer. De fleste lande har kun et sådant system, repository af data vedrørende alle banker (og de fleste ikke-bankmæssige) transaktioner i landet. Men selv dette er en delvis løsning. De fleste nationale systemer opretholde registreringer for 6-12 måneder, privat udligning og clearing systemer for endnu mindre.
Kernen i problemet er imidlertid ikke Hawala eller Hawaladars. De korrupte og uduelige regeringer i Asien er skylden for at ikke regulere deres banksystemer for overregulerer alt andet, for at ikke fremme konkurrence, til at smide offentlige penge pÃ¥ uerholdelige fordringer og værre lÃ¥ntagere, for over beskatning, for berøver mennesker af deres livsopsparing gennem hovedstaden styringer til rives pÃ¥ den fine stof af tillid mellem kunde og bank (Pakistan, for eksempel, frøs alle udenlandsk valuta konti for to Ã¥r siden). MÃ¥ske hvis Asien havde rimeligt hensigtsmæssigt, rimeligt prissat, ville med rimelighed reguleret, brugervenlig banker – Osama bin Laden have fundet det umuligt at finansiere hans fortræd sÃ¥ usynligt.